Hoppe!!

20130826_16431320130826_164249

Her holder hun så. Vores smertensbarn men også vores jagtbil. Hvad hun ikke har givet af gode(og mindre gode) oplevelser.

Første gang i Småland, hvor hun knækkede en stræberarm og vi svejsede hele natten i snestorm – dette vel at mærke efter at en chauffør kørte 500 km med vinkelsliber, svejseanlæg og jern fra Danmark.

Eller da krumtappen knækkede og vi skiftede den første motor. En kæmpe opgave, hvor vi så ikke samtidig skiftede en køleventil til 49.- kr. Dette gav et ufrivilligt stop på E4 ved Ljungby – Vi fik så hilst på “Max Hunt” alias Hauge for første gang. Han stoppede nemlig og spurgte om han kunne hjælpe med noget. Men vi fik køretur af vejhjælp(vi sad på ladet, i bilen, i minus 10 grader) og overnatning på BestWesteren..Med skummel paneret kyllinge snitsel til følge…fyldt med noget der lignede maskinudbenet skinke og smelteost….Godt de også solgte halv liters tysk øl for en riiiimelig formue. Vågnede næste morgen med tør snue fra aircon på værelset og 1000 kr fattigere.

Sådan kunne jeg blive ved med at fortælle om “Den engelske syge”…helt frem til motor nummer 2….Den der skød ventilerne op i topstykket fordi jeg måtte trække en Mercedes Geländewagen over 100 km i bakkerne ved Kisa, Sverige på en varm sommerdag. Det var for meget for den gamle. Nå men nu kører hun pænt med den 3. motor…..endnu…..

Alt dette for at få sine 5 minutter – Hvor man kører foderrunden på vildsvinepladserne eller henter jagt kammeraterne om natten og det bedste, henter en død gris nede i skoven…

Men bilen er kritisk….vrøvl…britisk så derfor er der altid noget at lave ved hende eller noget at tørre op….men vi elsker hende…på vores egne sære måde..

Vi kører for resten med hard top nu. Man kunne ikke få fat i de kolde øl når man kører med “klud”.