Buer og bueskydning!!

M__2D97Bowtech Invasion CPX – 60 lb. og 28,5″. En af Bowtechs top buer som i mit tilfælde går fra 50 til 60 lbs. i trækvægt. Min står næsten i bund på ca. 56-58 lbs. Jeg har gjort meget for at nedsætte alt lyd på buen og den er uhyggelig stille nu. Den har en massiv bagvæg som er med til at gøre den velskydende.

WP_20160306_004 WP_20160306_005

På billederne ses nogle af de jacks der dæmper buen når man slipper pilen.

Buejagt er efterhånden blevet populært i Danmark. Jagt med compoundbue er den mest anvendte af de 3 former for buejagt som findes i Danmark da antallet af udøvere er mere end fordoblet de sidste år.

Der kan også erhverves jagttegn til recurvebue og langbue, men det er væsentligt færre der vælger dette som det ser ud i øjeblikket.

Man plejer at sige at der, hvor riffeljægeren stopper med at jage, der starter buejægeren. Dette forstået sådan at der er ingen riffeljægere med respekt for sig selv der skyder på et stykke vildt inde for 20 meter. Det gør buejægeren derimod og det er her at udfordringerne begynder. Vi skal så tæt på vildtet, som forholdene og vores kundskaber tillader os og det er udfordrende i sig selv.

Den rigtige pürch teknik, sløring, vind og fært og det at være stille som graven er vigtige parametre for at jagten skal lykkedes.

I dag er buen min foretrukne jagt form, men riflen bruges stadig.

WP_20160206_002Bear Cruzer 70 Lb  28,5″. Denne var min første bue og er fleksibel i den forstand, at jeg kan skrue ned for pundene i trækvægten. Fra 70 lbs og helt ned til 5 lbs. En sjov bue i camo orange. Grunden til den farve er udviklet er, at der i enkelte stater i USA er krav om at du ikke må have “normalt” camo tøj på når du jager med bue. Grunden skulle være at buejagten der, starter ca. 14 dage inde i riffeljagten og kravet er, at buejægere skal være iklædt orange farver. Men fræk og velskydende er den, omend det er en billigbue fra Bear.

WP_20160306_001Mit jagttøj er af fleece og utroligt lydsvagt. Det er af mærket Scentblocker, og som navnet lidt overdrevent antyder, blokerer tøjet for din fært. Men noget om snakken er der da. Så længe man tager sine egne forholdsregler. Så som at pakke jagtøjet ned i en lugttæt pose når man ikke er på jagt. På den måde optager tøjet ikke lugte fra hjemmet(stegeos, parfumer etc). Faktisk burde man vaccummere alt sit jagt tøj og evt. gemme gear og dimser væk i bokse når man ikke jæger.

Mange store buejægere i United Bluff sværger faktisk til ScentBlocker som jagttøj. Dels fordi det er fleece, men også fordi at 3 tre lag tøjet er bygget op af faktisk har en bremsende effekt på din krobslugt. Tøjet skal dog vaskes efter at du har været på jagt 3-4 gange, tørretumbles og i vaccumpose igen.

Når du færdes i terrænnet så brug gerne højskaftede gummistøvler. Grunden hertil er at en del af din fært afgives til græsset mv. kommer fra kanten af dine bukser. Hvis du vælger at sætte vildtkameraer op eller lign. så brug gummihandsker. Når du ikke bruger disse effekter så opbevar dem i en lukket boks, gerne med lidt jord og evt. grangrene i boksen.

Alt dette kan måske virke overdrevet for nogle, men faktum er at jo mere du tænker fært jo bedre klædt på bliver du til buejagt. Det er klart vigtigt at komme op i “god vind” til dyrerne, men forestil dig at du faktisk kan komme tæt på under mere ugunststige forhold som fx. dårlig vind?

Alle synlige krobsdele skal dækkes ind i en form for sløring og det er vigtigt at dine menneskelige konjukturer udviskes så meget som muligt , især når du jager fra jorden af. Det er vigtigt at have træer og buske mv. bag sig og står du op af et træ må der ikke være synlig luft imellem din krop og træt. Du skal med andre ord”gå i et med dine omgivelser”.

WP_20160306_009

Når du er ude på terrænnet så brug mest tid på at sidde stille og observere evt. bevægelser – det er nemlig det som dyrerne gør. Meget vildt kommer du aldrig til at se, fordi det opdager dig først og derfor aldrig kommer ud til dig. Jeg bruger selv en sprayflaske med essens af en pose stjerneanis som har simret i 20 min. i vand. Denne væske sprayer jeg mig med inden jeg går ud på jagt. Alt mit tøj bliver også først pakket ud og taget i brug når jeg ankommer til jagten, ikke før.

Af gode dimser kan jeg nævne et lille spejl. Det er godt at have med på “ground hunt”. Du kan stille liste det frem og “se dig over skulderen” UDEN at vende dig om – derved mindre bevægelse og synlighed.Her sidespegl fra en gammel Nissan.WP_20160306_003

Ligeledes en lille flaske med vindpulver som kan hjælpe dig til med at se om vinden fx. smyger rundt om dig. Hvis du fx. sidder i et skovhjørne eller lign. Når du bevæger dig rundt kan vægten fra buen aflastes af en bæresele, hvor pilen er “nocket” hele tiden.WP_20160306_011

Jeg er blevet dus med min Tree-Climber fra X-Stand. En lækker sag på bare 5-6 kg som er nem at brugeX standBare husk sikkerheden når du bruger sådan en og som med alt andet jagt, øv dig i at bruge dit gear uden for sæsonen så du er klar når det gælder. Et dillemma når man jæger fra højderne er, at vores fornemste mission som buejægere er et dobbelt lungeskud. Dyr der ikke kan trække vejret går ikke langt. Det bliver sværere jo højere vi kommer op, og vi vil gerne højt op for at komme fri af evt. fært, derfor dilemmaet. Det bedste skud er det vi kalder”Quartering Away” da der her skabes en længere sårkanal igennem dyrets vitale dele. Jeg har lånt en illustration for herunder at vise, hvad man skal være OBS på: Det er vigtigt at notere sig indgangspunkt men især også udgangspunktet for din pil, inden du slipper den.

WP_20160306_008

En afstandsmåler kan være en stor hjælp eftersom afstanden er af yderste vigtighed som buejæger. Brug den inden du skal jage så du kan afstandsbedømme hurtigt, fx til en træstub, sten eller lign. når dyret kommer og du skal skyde.

Quartering away shot

Mine foretrukne pile hedder Bloodsport One. De er med Outsirt som ud over at tilføje pilen vægt og dermed FOC men som også gør den meget stærkere. De er af kulfiber og har en meget smal diameter. Mine jagtspidser er 100 grain og vægten på pilen er samlet set 32gram. En bedre FOC gør i øvrigt at pilen retter sig hurtigere op under flugten.

WP_20160306_002

Jagtspidser kommer i mange udgaver og til mange formål. Der er desværre mange kinesiske efterligninger og det er derfor absolut nødvendigt at prøveskyde sine spidser inden man går på jagt med dem. På pilens bagerste del sidder nocken og de fås også med lys som tændes når buestrengen slippes.

WP_20160306_013

WP_20160312_005

WP_20160306_012Sikkerhedsline som SKAL bruges med en evt. Tree Climber. Den lyse snor bruges til at trække våbenet op til dig når først du er placeret rigtigt.

Se evt. video her og øv dig UDEN for sæsson.

Nu kan vi skrive side op og ned om dimser og dutter og teknik, men intet er noget værd, hvis din bue ikke er i topform. Til mit lille bueværksted har jeg fremstillet en bueholder af træ.WP_20160306_016

Den er foret med tæppe så riseren ikke ridses. Målene får jeg fra en til halvanden cm fra Limb til Limb på den enkelte bue. I tilfældet Bowtech CPX målte jeg 51 cm og på Bear Cruzer, 48 cm. På billedet mangler der 4 små skruer. 2 i hver ende. De sidder forneden i hver side og er til at binde en evt. elastik i, som man kan snore rundt om riseren og derved holde buen på plads nede i holderen.

Når buen sidder der kan jeg anvende min buepresse med forsigtighed. Den model jeg har kan bruges i felten også og hedder “Bowmaster”. Nu kan jeg skifte strenge, sætte dæmpere mv. på og servicere mine buer i almindelighed.WP_20160306_007

Det er vigtigt at smøre sine strenge på buen så ofte som det er muligt. Her kan en CantFire release være en hjælp. Ved hjælp af den kan man trække buen fuldt og få smurt strengene rundt om Cams, uden at man laver et tørskud vel at mærke.

WP_20160306_010

Et tørskud kan slå selv den stærkeste bue i stykker, men endnu værre er det man ikke kan se. Måske små revner i Limb mv – så det er et NO-GO!

Den lille sorte lab er filt. Dette klippes til og pålimes pilehylde og gaffel for at mindske lyden når man trækker pilen.

I skrivende stund laver vi lidt forsøg med at bygge nogle letvægts treestands som ikke koster en herregård og kan flyttes ene mand. Nedenunder er en model som godt kan blive god. Der fælges af en lille smal stige og vejer max. 8-9 kg. og koster ca. 150.-kr. Vi er dog udfordret af stabiliteten på den lige nu, da den tipper en lille smule.

 

WP_20151215_001Test af hjemmelavet tree climber til at jage fra!!

NAK & ÆD !!

Dette er vores hjemmeside. Håber i vil tage godt i mod det som kommer her. Vi er begge 47 år og underviser til daglig. Ane på Rungsted Privatskole som pædagog. Jeg som tømrerfaglærer på Teknisk skole i København. Før var Ane blomster binder og jeg er uddannet slagter, og fisk og vildt handler. Har også Arbejdet som ostehandler.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i min bedre halvdel Ane og mine fælles glæder ved mad, skaffet fra naturen og jagten, men også fiskeri og friluftsliv krydret med 4×4 kørsel i vores Land Rover, tømrertricks, maleri, blomsterbinding med mere.

Vi er glade for at forædle de råvarer, som naturen er så gavmild at skænke os igennem jagt og fiskeri.

Der er intet bedre end et veldækket bord, med skøn mad som selv er skaffet, og især, hvis det nydes i gode venners eller i familiens lag. DET er trofæet for os, og ikke hvad der sidder på hovedet af dyret. Heller en kronkalv end en en kronhjort.

Med andre ord vil der komme vejledninger om udskæring af vildt lige fra “opbrækningen”(jæger fagsprog for rensning af vildt)af vildt,  til detail udskæringer og tilberedning af de enkelte stykker. Ligeledes udskæring af andre kødsorter kommer her med tiden.

Fisk fra hele verden vil også indgå her, men det er klart at det hele ikke kommer på en gang. Det vil tage tid at filme og beskrive alt dette.  En proces som vi vil nyde at kaste os ud i – vi beder bare om tålmodighed fra jer.

Livet nydes om sommeren i vores kolonihave i Helsingør og så tit vi kan, med jagt i i Danmark eller Sverige. Udeliv og bålhygge i bedste ” Nak & Æd “stil, hvis vi selv skal sige det.

Har i spørgsmål om udskæring eller tilberedning af noget bestemt så kom endelig med det!

De bedste hilsner

Ane og Torben